Skip to main content Skip to footer

Kozue Mikami

Træner på Bobler, hold 3-4, hold 5-6, hold 7, Dancelab og Voksenhold.

Kontakt: Tlf. 20 27 22 23
Mail: komi@sonderborg.dk

Kozue Mikami er født i Japan, hvor hun begyndte at danse ballet og jazz i en alder af 12 år. Tre år senere deltog hun i Japans Grand Prix, hvor hun modtog en særlig talentpræmie overrakt af Borgmesteren af Sapporo.

I en alder af 17 år blev hun optaget på Central School of Ballet i London. Her dimitterede hun efter tre års intensiv træning med tidl. dansere fra The Royal Ballet, Cuban National Ballet, American Ballet Theatre, English National Ballet og Ballet Rambert. Hendes lærere var bl.a. Aurora Bosch, Christopher Bruce, Christopher Hampson, Sara Gallie, Carole Gable og William Glassman.

Efter studierne begyndte Kozue at arbejde i 2011 med Vienna Festival Ballet under Peter Mallek. Her dansede hun adskillige solist og corps de ballet roller i balletter som Svanesøen, Giselle, Tornerose og Nøddeknækkeren.

I 2012 vendte hun tilbage til London og dansede i ¨The Snow Man¨ med Birmingham Repertory Company på Peacock Theater i London. Samme år deltog hun i den internationale dansekonkurrence "Sicilia Barocca" og vandt en 3. plads i klassisk ballet.

I 2013 forlod hun London for at slutte sig som solist til South African Ballet Theater (nu Joburg Ballet) ved kunstnerisk leder Iain MacDonald. Her dansede hun bl.a. i Flower Festival i Genzano Pas de Deux, Askepot, Nøddeknækkeren og Coppelia. Mens hun var i kompagniet, deltog hun også som finalist i både Istanbul International Ballet Competition og South African Ballet Competition i 2014.

I de senere år har Kozue undervist i ballet i Japan, samtidig med at hun har taget en treårig uddannelse i akupunktur.