Skip to main content Skip to footer

Tilmeld dig audition

Hvert forår afholder vi åben optagelsesprøve til den kommende sæson for Talentholdet og Dance Lab.

Læs mere om audition til Talenthold her

Læs mere om audition til Dance Lab her

Prøven foregår på Sønderjyllands Danseakademi, Skovvej 16, 6400 Sønderborg.

Talentholdet er for børn fra 4. - 5. klasse.                                                                          

I løbet af sæsonen træner vi min. 3 gange om ugen.

Hver sæson forbereder vi til eksamen, som afholdes i maj/juni.

Prøven er for børn i 4.-5. klasse i det kommende skoleår og tilmeldingen sker ved at sende en mail til musikskolen@sonderborg.dk med nedenstående oplysninger:

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Klassetrin (nuværende) 
  • Adresse
  • Dans, sport, musikalsk erfaring.

Til optagelsesprøven vurderes først og fremmest om elevens krop egner sig til ballet på eliteplan. Der tages også i betragtning om eleverne går til andre fritids/sportsaktiviteter. 

Derudover fokuseres der på barnets rytmesans og udstråling. Rytmesansen vurderes ved enkle øvelser til musikledsagelse (gadedrengeløb, valsetrin, march m.v.) 

Endelig vurderes den sceniske udstråling, som er en væsentlig del af det, at være danser.

Påklædning: Gymnastikdragt eller balletdragt uden strømper, dvs. bare fødder. Langt hår må meget gerne sættes op. 

Du behøver ikke at have danset ballet for at komme til optagelsesprøven.

Vi glæder os til at se dig!

Audition til Dance Lab

Dance Lab er for elever fra 5. klasse og ældre.

I løbet af sæsonen træner vi min. 3 gange om ugen. Dertil kommer workshops og studierejse. 

Hver sæson forbereder vi til eksamen, som afholdes i maj/juni.

Prøven er for elever fra 5. klasse og ældre i det kommende skoleår og tilmeldingen sker ved at sende en mail til musikskolen@sonderborg.dk med nedenstående oplysninger: 

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Klassetrin (nuværende) 
  • Adresse
  • Dans, sport, musikalsk erfaring.

Til optagelsesprøven vurderes elevens fysiske form, musikalitet, udstråling samt evner til at samarbejde og for at tage ansvar for egen indsats.

Påklædning: Gymnastikdragt eller balletdragt uden strømper, dvs. bare fødder. Langt hår må meget gerne sættes op. 

Vi glæder os til at se dig!